Byggerådgivere fyret fra hospitalsprojekt: ”Særdeles dårlig projekt- og byggeledelse"

Totalentreprenør-duoen bestående af Link Arkitektur og Schmidt Hammer Lassen Architects er blevet opsagt fra byggeriet af Nyt Hospital Hvidovre. Region Hovedstaden har ”mistet tilliden og troen” på rådgiverne, lyder det i notat.
Foto: Ulrik Jantzen / Hvidovre Hospital / PR
Foto: Ulrik Jantzen / Hvidovre Hospital / PR

Region Hovedstaden overtager nu den fulde opgave med at bringe det stort anlagte milliardprojekt Nyt Hospital Hvidovre i mål og afbryder dermed samarbejdet med totalrådgiverteamet bestående af Link Arkitektur og Schmidt Hammer Lassen Architects.

Af et notat, som Licitationen er kommet i besiddelse af, fremgår det, at bygherren i form af regionen ”har mistet tilliden og troen på, at TRG (totalrådgiveren, red.) formår at føre projektet i hus.” Ifølge regionen har der været tale om ”særdeles dårlig projekt- og byggeledelse”.

”Forløbet af byggesagen har været meget langt fra tilfredsstillende, og regionen finder, at TRG i al væsentlighed bærer ansvaret for forsinkelserne og de afledte konsekvenser heraf,” lyder det i notatet fra myndigheden.

I et samlet mailsvar fra topcheferne hos rådgivervirksomhederne hedder det i en reaktion på det for dem ”ukendte notat”, at ”der foregår lige nu en dialog med Region H om det fortsatte arbejde med byggeriet af Nyt Hospital Hvidovre.”

Forsinkelserne er de seneste år væltet ned over hospitalsbyggeriet. Egentlig skulle det nye hospital i den vestlige del af hovedstaden for længst være taget i brug, men nu lyder prognosen, at byggeriet står klar i første kvartal af 2024.

Medie: Skandaleramt supersygehus ramt af nye problemer

Regioner udskyder byggerier og finder flere penge til hospitaler

Supersygehus i Aalborg bliver dyrere og forsinkes igen

Debat: Supersygehusenes sygdom kunne være forebygget med OPP

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter