Debat: Offentlige IT-løsninger er kendt for bøvl, men nu skal staten drive endnu et - hvorfor?

Der lægges op til, at det offentlige skal overtage et eksisterende marked for IT-løsninger ved at drive udbudsplatform. Paradoksalt nok er de aktører, der skal bruge udbudssystemet og dem, der skulle få gavn af mere smidige processer, lodret imod etablering af et sådant statsligt system.
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
af Morten Jung, markedschef i Dansk Erhverv for offentlig-privat samarbejde

Igennem de seneste år har flere offentlige IT-løsninger gjort sit indtog i vores hverdag. Mange af løsningerne er udarbejdet af private og nu overgået til offentlig drift eller med det offentlige som opdragsgiver på projekterne. Desværre har mange af de offentlige IT-løsninger vist sig at være besværlige, langsomme eller utilfredsstillende for deres målgruppe.

I den årlige IT i Praksis-rapport, som laves af Rambøll og Dansk IT, vurderer hver fjerde adspurgte, at MitID-løsningen er dårlig. Samtidig mangler 300.000-500.000 danskere fortsat at komme på. Samme rapport afslører, at “Min Kommunes”-hjemmeside skraber bunden med 28 pct.

I nogle tilfælde kan man heldigvis vælge et alternativ. Det gælder f.eks. Aula. Det er dog ikke en mulighed med bl.a. MitID eller borger.dk.

Pengene kunne bruges bedre

Én ting er imidlertid, at det offentlige driver eller er idémager bag specifikke IT-løsninger uden alternativer, en anden ting er, at der nu lægges op til, at det offentlige skal overtage et eksisterende marked for IT-løsninger, nemlig ved at drive udbudsplatform.

Der eksisterer allerede et marked for udbudssystemer. Et marked, som det nu er meningen, at det offentlige skal overtage med begrundelsen, at det smidiggør udbudsprocesserne og gør det nemmere for ikke mindst de små- og mellemstore virksomheder at deltage i udbud.

Paradoksalt nok er de aktører, der skal bruge udbudssystemet og dem, der skulle få gavn af mere smidige processer, lodret imod etablering af et sådant statsligt system. Ganske enkelt fordi historien har vist, at den slags projekter hverken er hurtigere, bedre eller nemmere at overskue.

Til gengæld er udviklingen af det statslige udbudssystem estimeret til at koste 170 millioner kr. De penge kunne vi spare, lade markedet fortsætte med at drive forretning, og i stedet bruge pengene der, hvor der rent faktisk er behov for hjælp.

I disse tider, hvor priserne er på himmelflugt, og hvor basale fornødenheder er en udfordring for nogle familier, er 170 millioner kr. måske bedre brugt andre steder end på at statsliggøre et velfungerende marked, særligt når vi ved, at offentlige IT-løsninger er kendt for bøvl.

Ventetid til at få hjælp til MitID stiger igen

Op mod en halv million danskere står til at blive udelukket fra netbank

Følg med i danske EU-udbud: Database gøres frit tilgængelig

DEBAT: Klimavenlige IT-indkøb kræver opgør med firkantet indkøbspolitik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter