Hackere oversvømmede indsamling af bededagsunderskrifter

En eller flere hackere forsøgte tirsdag at spolere underskriftindsamling mod afskaffelse af store bededag.
Direktør i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Michael Jacobsen oplyser, at bevarstorebededag.dk blev hacket tirsdag aften, men at det stadig er muligt at skrive under. | Foto: Fh
Direktør i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Michael Jacobsen oplyser, at bevarstorebededag.dk blev hacket tirsdag aften, men at det stadig er muligt at skrive under. | Foto: Fh
af ritzau

Indsamlingen af underskrifter mod afskaffelsen af store bededag blev tirsdag aften afbrudt, fordi hackere forsøgte ”at oversvømme” hjemmesiden bevarstorebededag.dk, hvor underskriftindsamlingen finder sted. Det oplyser direktør i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Michael Jacobsen tirsdag formiddag.

FH står bag underskriftindsamlingen, der blev lanceret af fagbevægelsen tirsdag som en reaktion på regeringens plan om at afskaffe store bededag, og i løbet af dagen rundede indsamlingen 220.000 underskrifter.

”Den store opmærksomhed omkring underskriftindsamlingen har været overvældende. Det har nok desværre også medvirket til, at nogle hackere har fundet vej til underskriftindsamlingen. Og på et tidspunkt efter klokken 20.30 i aftes blev siden angrebet af en eller flere personer, som har villet ødelægge underskriftindsamlingen,” siger Michael Jacobsen i en skriftlig kommentar.

Kan kun bruge mailadresse en gang

Han oplyser samtidig, at borgerne stadig kan skrive under. Det senest bekræftede antal underskrifter er ifølge organisationen 220.000. Det antal blev opgjort allerede tirsdag aften. Det er derfor uvist, hvor mange nye underskrifter der er kommet til i løbet af morgenen og natten.

”Vi opdagede selv angrebet og tager det selvfølgelig meget alvorligt. Vi har løbende overvågning og foretager en lang række test for mistænksomme mønstre og indtastninger,” siger Michael Jacobsen.

Direktøren forklarer, at systemet bag indsamlingen automatisk fjerner dubletter. Det betyder, at man ikke kan bruge den samme mailadresse flere gange til at registrere sin underskrift.

Underskriftindsamlingen er ikke et borgerforslag. Den har derfor ingen reel betydning for politikerne på Christiansborg. Hvis det havde været et borgerforslag, havde det allerede efter fire en halv time krydset grænsen på 50.000 underskrifter, der betyder, at Folketingets partier ville skulle tage stilling til, hvem der skulle fremsætte borgerforslaget i Folketingssalen som et egentligt beslutningsforslag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter