Postnord opsiger aftaler med omkring 200 butikker

Grundet færre pakkeforsendelser har Postnord det seneste kvartal opsagt aftaler med omkring 200 butikker, skriver DR. 
Foto: Jens Hartmann
Foto: Jens Hartmann

En faldende pakkemænge på grund af lav forbrugertillid og trængte husholdningsbudgetter har i løbet af det seneste kvartal fået Postnord til at droppe samarbejdet med omkring 200 butikker om at levere pakker. Det skriver DR. 

Det har ifølge mediet ikke været muligt at få oplyst, hvor i landet de 200 butikker ligger, men lukningerne rammer både landdistrikter og større byer, herunder 40 Coop-butikker, hvoraf 27 ligger i byer med op til 1000 indbyggere. 

Det møder kritik fra Landdistrikternes Fællesråd, hvis formand Steffen Damsgaard fremhæver, hvor svært landsbyerne har ved at fastholde funktioner i nærområdet til gavn for ældre og mindre mobile borgere. I Kollemorten ved Vejle står købmanden til at blive ramt, hvilket har fået 400 borgere til at underskrive en protest. 

Direktør og ansvarlig for Postnords detailforretning i Danmark, Helle Nielsen, holder dog fast i, at virksomheden har truffet den rette beslutning.

”Vi er jo også en forretning i PostNord. Og hvis der ikke er så stor efterspørgsel fra kunderne, så er vi også nødt til at tilpasse vores forretning,” siger hun til DR. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter