May vil lægge told på landbrugsvarer fra EU ved hårdt brexit

I tilfælde af et hårdt brexit lægger Storbritanniens premierminister Theresa May op til at beskytte dele af britisk landbrug med landbrugstold over for EU.

­­­­­Det kan blive dyrere for briterne at købe dansk produceret æg, ost og kød, hvis Storbritannien forlader EU med et såkaldt hårdt brexit – et brexit uden en skilsmisseaftale med EU.

Det skriver Financial Times.

Ifølge finansavisen lægger Theresa May og den konservative britiske regering nemlig op til at beskytte følsomme britiske landbrugsvarer og produktion, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale.

Spørgsmålet kan få stor betydning for både producenter og forbrugere i Storbritannien. Mange britiske landmænd er ifølge Financial Times bekymrede for at blive udkonkurreret af billige importvarer, og ifølge avisen lægger regeringen op til at beskytte landbrugsprodukter som oksekød, lam, mælk og ost med nye afgifter, som vil øge prisen på mange fødevarer fra EU.

EU leverer 30 pct. af fødevareforbruget i Storbritannien, men det er i øjeblikket ikke underlagt nogen toldsatser. De nye toldsatser på fødevarer skal ifølge avisens oplysninger i første omgang gælde i et år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også