Mette F. åbner for at turister kan komme over grænsen

Statsministeren kommer med en forsigtig melding om, at den ellers lukkede grænse kan blive åbnet for turister.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen (S) er enig med flere partier i, at det kan være en mulighed at lade turister med et lejebevis få adgang til Danmark.

Det siger hun under en tv-debat torsdag aften.

Det skal dog først diskuteres i politiske forhandlinger, pointerer hun.

"Vi taler os i retning af noget, der er klogt," siger Mette Frederiksen under partilederdebattens del om grænserne.

"At nogen mener, at vi bare skal åbne grænserne op og være ligeglade med, om flere tusind mennesker rejser rundt og smitter hinanden, forstår jeg simpelthen ikke."

"Hvis vi taler om en model, hvor det handler om mennesker, der kommer til Danmark som turister, hvor det kan hjælpe lokalsamfundene, så er det noget andet," siger Mette Frederiksen.

Hun advarer dog fortsat om smitterisikoen:

"Det er dejligt at modtage en tysk familie, der ikke har corona. Det er noget anderledes, hvis det er en tysk familie, der er smittet og kommer til Danmark og smitter videre," siger Mette Frederiksen.

Det vækker glæde hos De Radikales politiske leder, Morten Østergaard:

"Jeg er glad for, at statsministeren er i bevægelse på spørgsmålet om grænserne. Men jeg synes, det går lidt vel langsomt," siger han.

Også Dansk Folkeparti, som sjældent er enig med De Radikale på spørgsmål om grænsen, vil åbne for turister.

Grænserne blev lukket 14. marts for alle, der ikke har et anerkendelsesværdigt formål i Danmark.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl taler for, at man udvider listen over, hvad der er et anerkendelsesværdigt formål, så eksempelvis norske og tyske turister kan komme over grænsen.

Tyskland meldte i går ud, at man allerede fra fredag var klar til at åbne grænsen til Danmark.

Mette Frederiksen afviste, da hun ankom til tv-debatten på Statens Museum for Kunst, at man ville åbne grænsen allerede fredag.

Ekspertgruppe får 10 dage: "Det er et voldsomt tidspres"

Regeringen udsender retningslinjer for åbning af cafeer og restauranter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også