Når EU-Kommissionen onsdag fremsætter et lovforslag om mindsteløn, der i Danmark ses som en trussel mod de kollektive overenskomster, kaldes de nationale eksperter i EU-ret på overarbejde.

Forslaget vil ifølge EU's jobkommissær, Nicolas Schmit, være imprægneret i forsikringer om, at Danmarks model, der i øvrigt ophøjes til et mønstereksempel, ikke skal ændres. Slet ikke.

Alligevel er både regeringen og andre danske partier utrygge.

For hvad sker der, hvis en borger, der ikke er dækket af en overenskomst, tager sagen til en "aktivistisk" EU-Domstol, som kan feje forsikringer af bordet og tvinge Danmark til en lovbestemt mindsteløn.

Enhedslisten har bedt om en drøftelse om et muligt gult eller orange kort til EU-Kommissionen i forbindelse med et møde i Europaudvalget fredag.

Gule og orange kort, der kræver støtte fra en større andel EU-lande, kan bremse processen og tvinge EU-Kommissionen til at genoverveje sit forslag.

Formelt handler disse kort om nærhedsprincippet: At EU kun skal beslutte noget, hvis det på EU-plan giver mere mening, end at landene gør det selv.

"Helt generelt synes vi ikke, at EU skal blande sig i den danske model, og derfor har vi tænkt os at bruge alle de tænkelige værktøjer, som vi kan, og som vi har i værktøjskassen, for at stoppe forslaget," siger Victoria Velasquez (EL).

I Fagbevægelsens Hovedorganisation har forretningsudvalget i denne uge givet støtte til at arbejde for et "gult kort", hvis det vurderes nødvendigt.

Næstformand Bente Sorgenfrey peger på, at "EU-Kommissionen bryder et princip om ikke at blande sig i lønfastsættelser".

"På baggrund af de dialoger, som vi har haft med EU-Kommissionen, har vi ingen forventning om, at vi får en garanti, der fjerner den bekymring, som vi har," siger Sorgenfrey.

Den danske model kan tjene som inspiration i andre EU-lande, mener EU-parlamentariker Marianne Vind (S), hvilket EU-Kommissionen også ventes at ville gøre. Den sikrer ifølge Schmit højere lønninger og bedre forhold.

Men Vind har alligevel ikke tillid til de forsikringer, som Nicolas Schmit har givet.

"Jeg kan ikke forestille mig en model, hvor EU-Kommissionen kan tage hensyn til vores danske model, for EU har slet ikke mandat til at regulere løndannelsen i medlemslandene," siger Marianne Vind i en skriftlig kommentar.

Venstre ønsker også den danske model beskyttet. EU-ordfører Jan E. Jørgensen vurderer, at det umiddelbart ser ud til at være tilfældet, men at partiet vil nærlæse detaljerne, når de foreligger.

"Umiddelbart ser det rigtig godt ud, og det er også det, som vi har fået at vide: At der vil blive taget hensyn til den danske model," siger EU-ordfører Jan E. Jørgensen.

Han stoler på de tilkendegivelser fra Schmit om, at direktivet handler om de EU-lande, hvor lønniveauet er meget lavt og bestemt ikke om Danmark.

"I Venstre er vi ikke så bekymrede," siger Jan E. Jørgensen