Bredt i Folketinget vil man gerne nedbringe de administrative byrder og afskaffe unødvendigt bureaukrati for virksomhederne. Men VLAK-regeringens seneste pakke på området fortolker denne indsats bredt.

Man vil bl.a. tillade øget tryk på speederen i lastbiler og vogntog og afskaffe lukkeloven. Det sidste vil forstærke effekten af stigende nethandel og føre til meromsætning i megabutikkerne samt yderligere butiksdød i de mindre bysamfund, hvor man kan kigge i vejviseren efter "de administrative lettelser."

Halvdelen af det sparede provenu for virksomhederne i VLAK-pakken - 1,3 mia. kr. - skal tilmed komme fra it-effektivisering i det offentlige. Uden at være sortseer eller minde om de mange, skandaleramte offentlige it-projekter kan man vel nøgternt bemærke, at de 1,3 mia. kr. er fugle på taget, som erhvervslivet nok ikke straks skal trække fra på regnskabsposten administrative udgifter.

Forslag springer i øjnene

Andre konkrete forslag i pakken springer i øjnene: VLAK vil bl.a. gøre reglerne for kemiske stoffer på arbejdspladsen "mere klare og gennemskuelige" og ophæve kravet om skriftlige anvisninger mht. håndteringen af farlige kemiske stoffer. Uden yderligere forklaringer giver denne melding uro blandt de ansatte og vores medlemmer, der frygter, at arbejdsmiljøet forringes.

Derfor ønsker 3F, at der altid udarbejdes en lovpligtig, skriftlig risikovurdering af de farlige kemikaliearbejdspladser (APV). Plus at reglerne strammes for den mundtlige oplæring og instruktion af medarbejderne, samt at der udarbejdes skriftlig vejledning, når der er risiko for at blive udsat for særligt farlige stoffer og materialer.

I lyset af de mange, også alvorlige arbejdsskader pga. udsættelse for farlige kemiske stoffer er det helt forkert, at VLAK sender et signal, der kan skabe øget usikkerhed blandt ansatte på ca. 50.000 danske virksomheder, som arbejder med kemiske stoffer.

Et skræmmende mål

Inden for byggeriet vil regeringen prioritere "internationale standarder" og afskaffe danske "særkrav" og standarder, hvilket skal give "øget konkurrence fra udenlandske aktører." Det er mildest talt et skræmmende mål i lyset af de voldsomme problemer, vi allerede har med social dumping fra mange udenlandske bygningsarbejdere og firmaer, som får deres opgaver gennem discountbud baseret på ringe løn-, arbejds- og sikkerhedsvilkår for medarbejderne.

Samtidig udelader man forklaringer om EU's minimumsdirektiver, der også på byggeområdet netop - det er jo pointen - tillader medlemslandene at gå videre i deres nationale krav af hensyn til beskyttelse af forbrugerne, lønmodtagerne og/eller miljøet.

VLAK-pakken præsenteres med den erkendelse, at (erhvervs)organisationerne "har svært ved at pege på store og konkrete forenklinger, som der bør ryddes op i."

En pudsig formulering, som vel forstås sådan, at erhvervslivet allerede er blevet både hørt og imødekommet, så der kun er mindre småsten tilbage i lakskoene. Sådan oplever lønmodtagerne og a-kasserne det bestemt ikke. Hos os er snærende regler, tungt kontrol-tyranni og administrative byrder desværre ikke et minde fra i forgårs.

3F vil lempe og skærpe tilsyn og kontrol

I 3F bakker vi op om det grundlæggende princip: At man lemper tilsyn og kontrol i forhold til virksomheder i takt med, at viljen og evnen til at overholde reglerne - både i bogstav og ånd - kan konstateres eller er dokumenteret.

Mens tilsyn og kontrol til gengæld skal være både tættere og mere generende og sanktionerne hårdere, når virksomhederne hverken magter eller ønsker at efterleve reglerne. Princippet er faktisk så godt, at vi meget gerne ser det udstrakt til lønmodtagerne - både når de er i beskæftigelse eller er ramt af ledighed, sygdom mv. Her generes alt for mange - også af 3Fs medlemmer - gennem regulativernes krav om bevidstløs kontrol og "mistillid-for-en-sikkerheds-skyld" i stedet for pålæg om fremadrettede handlingsplaner.

Skal man have fat i synderne, må myndighederne naturligvis både have viljen, tilladelserne og musklerne til at udøve nødvendigt tilsyn og kontrol.

Det viser det seneste årtis skandalehistorier med al uønskelig tydelighed omkring Finanstilsynet og Danmarks største pengeinstitutter. Men det viser statistikkerne desværre også omkring Arbejdstilsynets indsats for et bedre arbejdsmiljø og imod social dumping i form af udenlandsk arbejdskraft på ringere løn- og arbejdsvilkår.

En markant styrkelse af bevillingerne til Arbejdstilsynet vil spare både samfundet, virksomhederne og lønmodtagerne for ulykker, sygedage, invalidering og nedslidning - ja endog sikre den hellige gral i den herskende arbejdsmarkedstænkning: Et øget arbejdsudbud!

Bør kobles med grøn omstilling

Set fra 3Fs plads i det danske samfund er de erhvervspolitiske mål om vækst og jobskabelse dog ikke tilstrækkelige; man bør koble med grøn omstilling og bæredygtighed, både i forhold til miljøet og socialt. Her skal vi værne om sammenhængskraften i det danske samfund, som er et fundament for vores succes, også økonomisk og erhvervsmæssigt.

Det sociale sikkerhedsnet giver den tryghed, der gør, at mennesker er klar til at rykke og prøve noget nyt. I erkendelse af de stigende krav til medarbejdernes kvalifikationer bør vi - til en væsentlig start - få etableret de ca. 10.000 ekstra praktikpladser på virksomhederne, som skal give vores unge en optimal erhvervsfaglig uddannelse og sikre virksomhederne de dygtige faglærte, der er og bliver behov for. Vi skal også have blus under voksen- og efteruddannelserne, så ikke mindst de kortuddannede bliver klædt ekstra godt på til bl.a. ny teknologi og flere robotter.

Stærkere ambitioner for den grønne omstilling skal bl.a. sikres gennem bedre vilkår for især små og mellemstore virksomheders investeringer i udvikling og samarbejde med bl.a. de godkendte teknologiske serviceinstitutter.

Investeringerne i de store virksomheder ligger i dag højere, end før finanskrisen i 2008, mens investeringerne desværre fortsat ligger markant under før-krise-niveauet for de små og mellemstore virksomheder.

For 3Fs medlemmer vil en ambitiøs plan for grøn omstilling i Danmark - inden for især byggeri og bygningsrenovering, transport, energi og landbrug - give både klimagevinster og mange nye jobs, også i de tyndt befolkede egne af landet, hvor behovet er størst.

Risikerer en blindgyde

En erhvervspolitisk satsning på Danmarks styrkepositioner - som samtidig er ansvarlig over for vores børn og børnebørn - vil give både mening, vækst og jo. Derimod risikerer jagt på forenklinger og administrative lettelser at føre i en blindgyde, som vi har set med iværksætterselskaber (IVS) med blot én krone i egenkapital.

Her er resultatet hyppigere plat & svindel, unddragelse af skat og afgifter mv., frygt for misbrug til terrorfinansiering og hvidvask samt tvangsopløsninger af adskillige tusinde selskaber, hvor de reelle ejeres identitet ikke er fastslået. IVS-modellen er et skrækeksempel på misforstået og mislykket forenkling og afbureaukratisering.