Finansminister Kristian Jensen (V) er stolt af den nyligt indgåede finanslovsaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Ikke mindst fordi den målt på den såkaldte beskæftigelseseffekt går længere, end de hidtidige finanslove har gjort i dette årti.

1300 ekstra par hænder bliver der ifølge regnemaskinen i Finansministeriet leveret med aftalen.

Dermed er der nu netto tilført 4650 personer til arbejdsmarkedet som følge af de aftaler, der er indgået, siden Lars Løkke Rasmussen (V) blev statsminister.

Det er dog kun knap en tiendedel af de 55.000 personer, som Løkke-regeringens målsætning lød på dengang.

Det finder Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom for den borgerlige tænketank Cepos, noget skuffende.

"Det er ærgerligt, man ikke er kommet tættere på målet, når der ifølge Dansk Industri er 45.000 ubesatte stillinger i private virksomheder," siger han og konstaterer, at støttepartiet Dansk Folkeparti har været knap så reformivrigt.

Ikke desto mindre er de 55.000 fortsat regeringens pejlemærke ifølge finansminister Kristian Jensen (V).

"Jeg havde gerne set, at vi var kommet længere, for det ville have gjort samfundet mere velstående. "

"Men der har været en manglende appetit fra de andre partier i Folketinget til at lave reformer og øge arbejdsudbuddet."

"Vi ville gerne have lavet større skattelettelser, så gevinsten ved at komme i arbejde eller arbejde endnu mere blev større," siger Kristian Jensen.

Den økonomiske højkonjunktur har formentlig spillet ind i den sammenhæng.

Den politiske vilje til at stramme op har det traditionelt lettest, når statsfinanserne er anstrengte, og situationen påkræver det.

Men det argument køber Kristian Jensen ikke.

"Det er jo nu, at det er nemt at komme i arbejde, og derfor burde det være nu, at vi øger arbejdsudbuddet. Så kunne vi også undgå overophedning og større lønpres og på den måde forlænge opsvinget," siger ministeren.

Han kan endnu ikke sige, om Venstre også forud for det kommende valg vil sætte et lige så højt ambitionsniveau, selv om det nuværende langt fra har kunnet indfris.

"Det skal ikke bremse vores ambitioner om at gøre Danmark til et rigere land." 

"Men vores snusfornuftige tilgang til tingene vil stadig være, at vi skal have pengene hjem, før vi bruger dem," siger han.

Venstre fremlagde i august 2016 sin såkaldte 2025-plan, der foruden at skaffe 40.000 ekstra personer til arbejdsmarkedet skulle hæve bnp med 65 milliarder kroner.

Det lykkedes dog ikke at skaffe opbakning til planen, som blev skrottet til fordel for en ny regering med deltagelse af Liberal Alliance og Konservative. 

/ritzau/

Finanslov løfter arbejdsudbuddet med 1300 personer

Finansministeren drejer væk fra reformspor

Regeringen langt fra at indfri egen målsætning for job og vækst