Forsker: Det fleksible arbejdsmarked er kommet for at blive

Tesfaye vil sætte en stopper for udviklingen, hvor flere udlændinge kommer til Danmark via en særlig arbejds-ordning. Samtidig skal de forbydes at arbejde selvstændigt, lyder det. Ifølge forsker bør man dog overveje, hvordan fremtidens arbejdsmarked skal se ud.
"På kort sigt kan arbejdsgivere spare nogle penge, fordi de har billigere adgang til arbejdskraft. De løstansatte har ikke samme rettigheder og opsigelsesfrister, så på den korte bane er der økonomi i det," siger Janne Gleerup arbejdslivsforsker ved RUC. | Foto: Finn Frandsen
"På kort sigt kan arbejdsgivere spare nogle penge, fordi de har billigere adgang til arbejdskraft. De løstansatte har ikke samme rettigheder og opsigelsesfrister, så på den korte bane er der økonomi i det," siger Janne Gleerup arbejdslivsforsker ved RUC. | Foto: Finn Frandsen

En visumordning ved navn Working Holiday-ordningen har fået næsten 2.000 argentinere til Danmark i år.

Det fik onsdag en række af Folketingets partier til at blive enige om at stramme reglerne, så blot 150 argentinere og chilenere må komme ind i landet årligt. Samtidig vil integrations- og udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) sætte en stopper for, at udlændinge på ordningen kan arbejde selvstændigt.

Det er et indgreb, som får betydning for jobmulighederne hos blandt andet platformstjenester inden for mad- og rengøring, hvor arbejderne netop bliver opfattet som selvstændige, skriver Berlingske.

Men ifølge arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet, Janne Gleerup, bør man overveje, hvordan fremtidens arbejdsmarked skal se ud. Løse ansættelser udgør en stadig større del af det danske arbejdsmarked, siger hun til Berlingske:

"På kort sigt kan arbejdsgivere spare nogle penge, fordi de har billigere adgang til arbejdskraft. De løstansatte har ikke samme rettigheder og opsigelsesfrister, så på den korte bane er der økonomi i det," siger Janne Gleerup og tilføjer, at det fleksible arbejdsmarked er kommet for at blive.

På den anden side kan løse ansættelsesformer også give anledning til problemer, hvis man accepterer, at arbejdstagere har et mere usikkert arbejdsliv uden fast ansættelse.

Minister vil bremse markant tilgang af udlændinge på "arbejdsferie"

SF: Myndigheder skal på jagt efter underbetalte kokke fra Kina 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også