
Christiansborg bør droppe ideen om at lægge loft over de danske direktørers lønninger, mener to tidligere topchefer i henholdsvis Tryg og Novo Nordisk, Stine Bosse og Lars Rebien Sørensen. Det skriver Berlingske, efter SF har fremlagt et forslag om lønloft.
Med lønloft bliver det sværere for Danmark at klare sig i den internationale konkurrence, lyder argumentet fra dem begge.
"Det vil få nogen til at rejse, som vi ikke vil have skal rejse. Man kan se, at der er flere store danske virksomheder, som henter deres topchefer i udlandet. Der er international konkurrence. Talentmassen i Danmark er trods alt ikke større med kun fem millioner mennesker," siger Stine Bosse til avisen.
Stine Bosse mener dog, at EU bør se på sagen.