Minister lægger op til at sløjfe omstridt skat på tilbagebetalte støttebeløb

Virksomheder flere gange efterspurgt en løsning på paradoksale skatteregninger, der opstår oven på virksomheders frivillige tilbagebetaling af coronastøtte. Nu vil regeringen rette op på det.
"Det er naturligvis helt urimeligt. Virksomhederne viser jo en høj grad af samfundssind," lyder det fra skatteminister Morten Bødskov, skriver Finans. | Foto: Jens Dresling
"Det er naturligvis helt urimeligt. Virksomhederne viser jo en høj grad af samfundssind," lyder det fra skatteminister Morten Bødskov, skriver Finans. | Foto: Jens Dresling

Et nyt forslag fra skatteminister Morten Bødskov (S) vil gøre tusindvis af selskaber fri for en paradoksal skatteregning, DI ad flere omgange har efterspurgt en løsning på, skriver Finans.

Det skal ske ved at sløjfe skatteregningen for de selskaber, der af egen vilje returnerer krisekompensationen fra staten, hvilket forventes at øge incitamentet til frivillige tilbagebetalinger, lyder det.

Skattestyrelsen har tidligere vurderet, at selskaberne er forpligtet til at betale en skattesats på 22 pct. af de støttebeløb, de har modtaget - også selvom pengene frivilligt bliver tilbagebetalt.

Det har betydet, at virksomheder som for eksempel Grundfos og Royal Unibrew har haft udsigt til en samlet skatteopkrævning på mere end 100 mio. kr. i og med, at de frivillige betalinger i slutningen af november beløb sig til 400 mio. kr.

"Det er naturligvis helt urimeligt. Virksomhederne viser jo en høj grad af samfundssind," siger skatteminister Morten Bødskov til Finans forud for, at der skal stemmes om den nye ligningslov til februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også