Her er statsministerens coronaplan for fremtiden

Mette Frederiksen ønsker en mere aggressiv teststrategi og investeringer i vaccineproduktion.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

I et interview med Berlingske har statsminister Mette Frederiksen (S) udstukket en række nøgleelementer for en fremtidig coronahåndtering - selv efter alle dem, der ønsker en vaccine, har fået det.

Selv præsenterer hun en række "centrale byggesten" i den strategi, som en række eksperter skal i gang med at udvide og raffinere.

Herunder kan du se, hvad statsministeren i interviewet siger om forskellige aspekter af corona-håndteringen i Danmark.

Vaccinerne er måske ikke nok

Forskellige mutationer betyder, at selv om vaccinerne kan hjælpe med at sænke coronasmitten i samfundet, er det ikke sikkert, at de kan udrydde den.

Eksempelvis den mutation, der i forskersprog hedder E484K, har rejst bekymring. Bekymringen går på, om mutationen giver en nedsat følsomhed over for antistoffer - og derved sænker vaccinernes effektivitet.

Der skal testes mere

Statsministeren forestiller sig en "aggressiv" teststrategi. Hun beder danskerne vænne sig til fast til at blive testet "flere gange om ugen".

Derfor taler statsministeren om "teststationer mange, mange steder i landet" - eksempelvis på biblioteker og supermarkeder.

Investering i vaccineproduktion

Staten skal investere penge i vaccineproduktion, så Danmark ikke er ligeså sårbar over for overraskende ændringer i leverancer eller produktion.

Det skal skabe et alternativ til de indkøb af vacciner, der i dag foregår gennem EU.

Kontrol ved grænserne

Statsministeren hentyder til en form for testkontrol ved grænsen, så smittede med uønskede mutation ikke kommer ind udefra og undergraver den danske coronahåndtering.

Mere omfattende smitteovervågning

Test af spildevand for coronavirus nævnes af statsministeren som et eksempel på, hvordan der skal flere og mere kreative metoder i brug for at give et mere omfattende billede af smitten i samfundet.

Smitteopsporing nævnes ikke

I den bragte artikel med interviewet nævnes smitteopsporingen ikke, og det er derfor uklart, om statsministeren også her ser ændringer for sig.

Mette Frederiksen er klar til at finansiere produktionen af danske vacciner

Partier kritiserer mørklægning af centrale vaccineoplysninger 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også