Kollerup får kritik for stadig ikke at have nedsat lovet arbejdsgruppe

Dansk Industri sammen med Venstre og Konservative retter kritik mod erhvervsminister Simon Kollerup for endnu ikke at have indfriet løfte om en arbejdsgruppe, der skal se på kompensation til erhvervslivet ved politiske indgreb
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tre måneder efter der blev indgået en politisk aftale om en ny epidemilov, der bl.a. indebærer en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan erhvervslivet fremover skal kompenseres ved politisk pålagte restriktioner, er gruppen stadig ikke længere end tegnebrættet, skriver Berlingske.

Det møder kritik fra erhvervsorganisationen Dansk Industri samt to af aftalepartierne Konservative og Venstre, hvor sidstnævntes erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, kalder det "bekymrende", at arbejdsgruppen endnu ikke er nedsat.

"Vi skal have det her spørgsmål afklaret. Det er på tide, at regeringen får styr på det, og får det sat i gang. Det er endnu et eksempel på, at regeringen giver dansk erhvervsliv en stedmoderlig behandling," siger han til Berlingske.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også