Mette Frederiksen: Vi begynder at kunne ånde lettet op

Danmark er gradvist på vej ud af akut coronahåndtering. Det vil Mette Frederiksen bruge til ny start.
Foto: Mads Nissen/Politiken
Foto: Mads Nissen/Politiken
AF RITZAU

Statsminister Mette Frederiksen siger i sin 1. maj tale, at Danmark gradvist er på vej ud af den akutte krisehåndtering af corona. Det giver plads til at hæve de politiske ambitioner, siger Mette Frederiksen.

"Min tro på, hvad vi kan i Danmark, er kun blevet større. Her, hvor vi gradvist er på vej ud af den akutte krisehåndtering af corona. Hvis vi vil. Hvis vi tør. Så kan vi nu hæve ambitionerne. Se langt frem. Stille os selv spørgsmålet: Hvor er du om ti år? Hvor er vi som samfund?," siger Mette Frederiksen i talen, der var optaget forud for 1. maj.

Mette Frederiksen understreger dog i talen, at "faren ikke er drevet over endnu". Mange europæiske lande kæmper nemlig fortsat med nedlukninger i lyset af corona.

"Det er stadig biologi, vi kæmper imod, og det er ikke sådan, at virus pludselig har besluttet at slå en bue uden om Danmark. Men for hver dag, der går, hvor vi stadig holder smitten nede, hvor flere bliver vaccinerede, så begynder vi at kunne ånde lettet op. Vi begynder at kunne sænke skuldrene. Ranke ryggen."

"Jeg tror, at Dannebrog kommer til at vaje ekstra flot i kolonihaverne sommeren over. Vi står over for en ny begyndelse," siger Mette Frederiksen.

Hun peger på, at regeringen blandt andet vil benytte den forbedrede situation til inden sommer at tage det "næste store skridt i opgøret med centraliseringen":

"Vi vil foreslå en omfattende udflytning af uddannelser og uddannelsespladser. Flere skal kunne gå i skole og uddanne sig i hele landet," siger Mette Frederiksen.

 

Kåre Schultz om vaccinefabrik i Danmark: Giver ikke mening

Statsministerens sats på mRNA-teknologi udelukker danske vacciner

Industrien: Svært at se færdig vaccineproduktion næste år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også