Regeringen vil give vinterhjælpepakke til trængte hospitaler

Regeringen vil "hurtigst muligt" hjælpe pressede hospitaler. S-ordfører afviser at sætte tal på hjælpepakke.
En vinterpakke kan være på vej fra regeringen til landets hospitaler. | Foto: René Schütze
En vinterpakke kan være på vej fra regeringen til landets hospitaler. | Foto: René Schütze
af ritzau

Regeringen er villig til at hjælpe de hospitaler, som i øjeblikket er pressede på grund af coronavirus og utilfredshed blandt sygeplejersker.

Finansordfører Christian Rabjerg Madsen (S) siger tirsdag:

"Regeringen forhandler i øjeblikket om en midlertidig coronavinterpakke som en del af finansloven for næste år. Vi anerkender den betydelige udfordring og det pres, som sundhedsvæsenet står overfor. Planen er, at det skal træde i kraft hurtigst muligt."

Om størrelsen af pakken, altså i kroner og øre, siger Christian Rabjerg Madsen:

"Det kommer jeg ikke til at gå ind i, men vi anerkender, at der er en udfordring."

Regeringens støtteparti Enhedslisten har krævet, at der skal sættes cirka to milliarder kroner af til at hjælpe lavtlønsgrupper, herunder sygeplejersker og andre faggrupper, i sundhedsvæsenet.

Tidligere tirsdag krævede et andet af regeringens støttepartier, SF, at regeringen sætter mindst en milliard kroner af til de ansatte i sundhedsvæsenet.

Her oplever man opsigelser blandt utilfreds og presset personale efter snart to år med corona.

Både Enhedslisten og SF ønsker, at regeringen skal tage pengene fra den såkaldte krigskasse, som blev introduceret sidste år i forbindelse med covid-19-håndteringen.

SF kræver en milliard til sundhedspersonale på finanslov

DF: Regeringen må finde penge på finanslov til sygeplejersker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også