EU styrker overvågningen af affaldskriminalitet

Affaldskriminalitet er et voksende problem i både Danmark og resten af EU. Det skal en ny transportforordning fra EU-kommissionen gøre op med, mens regeringen ser affald som en ressource, der kan tjenes penge på.
Affald er ikke en ressource, som man kan tjene penge på, men derimod et miljøproblem, som man kan tjene penge på at lade forsvinde, mener man i Dansk Affaldsforening. | Foto: Finn Frandsen
Affald er ikke en ressource, som man kan tjene penge på, men derimod et miljøproblem, som man kan tjene penge på at lade forsvinde, mener man i Dansk Affaldsforening. | Foto: Finn Frandsen

En ny transportforordning, der blandt andet regulerer, hvordan affald importeres og eksporteres på tværs af EU-landenes grænser – og ud af EU – skal styrke overvågningen af affaldskriminalitet. Det skriver Dansk Affaldsforening.

Ordningen vækker med sit globale fokus på affaldskriminalitet begejstring hos brancheorganisationen. Det er nemlig en problemstilling, som Dansk Affaldsforening ikke kun er opmærksom på. Herhjemme har hvidvasksekretariatet hos bagmandspolitiet også affaldskriminalitet som fremtidigt fokusområde. 

Ligeledes har den internationale Financial Action Task Force, der overvåger hvidvask og terrorfinansiering globalt, peget på, at illegal affaldstransport er "ekstremt profitabel".

Den tilgang står imidlertid i stor kontrast til regeringens lovforslag om yderligere privatisering af affaldssektoren – et forslag, som netop er sendt i høring. I lovforslagets bemærkninger giver regeringen udtryk for, at affald er en værdifuld ressource, som der er stor efterspørgsel på i Europa.

Men det billede kan Dansk Affaldsforening på ingen måde genkende.

"Den omfattende illegale handel med affald bliver sjældent adresseret i den danske debat. Dens forekomst understreger dog, at affald ikke er nogen værdifuld ressource, men derimod et miljøproblem, som man kan tjene penge på ved at lade forsvinde i et hul i jorden eller ud af landet," skriver Dansk Affaldsforening i sit høringssvar og efterlyser samme erkendelse hos den danske stat, som i EU.

Affaldsforening savner lige vilkår for forbrændingsanlæg i EU's kvotesystem

Enhedslisten forlader affaldsforlig på grund af udbud

Danmarks dyreste forbrændingsanlæg står "et svært sted" i liberaliseringsmodel: "I worst case scenario går vi konkurs" 

Genvindingsindustrien vil skrue op for affaldets frie bevægelighed i EU

Landsskatteretten dømmer årelang momspraksis på skrald ulovlig 

Højesteretsdom koster Københavns Kommune dyrere end først antaget 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også