Sundhedsordførere indkaldt til coronamøde fredag morgen

Fredag mødes sundhedsordførere til en orientering om coronasituationen. SF vil suspendere behandlingsgaranti. Opdateret.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har kaldt partierne sammen for at diskutere den seneste tids stigende smittetal. De mødes fredag. | Foto: Philip Davali
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har kaldt partierne sammen for at diskutere den seneste tids stigende smittetal. De mødes fredag. | Foto: Philip Davali
AF RITZAU

Folketingets sundhedsordførere er indkaldt til møde fredag morgen til en "orientering" om coronasituationen.

Tidspunktet bliver 09.30, fortæller Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører for SF.

Hun ser gerne, at der blandt andet kigges på at suspendere behandlingsgarantien i en periode.

"Så tænker jeg også, det kan blive nødvendigt at lave en eller anden form for restriktion, i forhold til hvor mange vi skal forsamles, når det er med mennesker, vi ikke kender," siger hun.

SF'eren har dog endnu ikke et bud på, hvor en eventuel grænse for forsamlinger skal gå, men har bedt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) se på sagen.

Også en opskalering af testindsatsen inden jul bør være på bordet, mener Kirsten Normann Andersen.

"Jeg håber, man har en plan for en bedre teststrategi, for det er det, der kan forebygge, at man smitter mange," siger hun.

Mødet kommer, efter at smittetallene er steget kraftigt den seneste tid. Særligt udbredelsen af varianten Omikron skaber bekymring.

Magnus Heunicke har selv meldt ud, at Epidemikommissionen, som rådgiver regeringen i coronaspørgsmål, lige nu ser på nye mulige restriktioner.

"Regeringen og sundhedsmyndighederne arbejder i døgndrift for at håndtere situationen, og Epidemikommissionen vurderer i øjeblikket, om der er behov for nye tiltag, der kan lægge en dæmper på udviklingen," skrev Magnus Heunicke i en kommentar onsdag aften.

Også Enhedslisten efterlyser flere restriktioner. Sundhedsordfører Peder Hvelplund sagde tidligere torsdag , at "vi risikerer simpelthen at blive kørt over af epidemien".

"Vi risikerer simpelthen at bliver kørt over af epidemien, hvis ikke vi reagerer nu. Hvis der går en uge, inden vi reagerer, så kan vi stå et sted, hvor antallet af nye smittede hver dag er over 10.000."

I forvejen gælder en række restriktioner. Blandt andet er skolebørn hjemme, ligesom nattelivet er lukket. Restauranter og barer skal lukke ved midnat.

Enhedslisten opfordrer Heunicke til hurtig Omikron-handling

Smitteopsporing ændres: Nære kontakter kan selv bestille test 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også