V-formand giver sit parti æren for stærk dansk økonomi

Det er Venstres fortjeneste, at økonomien er ”kernesund”, siger Venstres formand fra Folketingets talerstol. (Opdateret)
Folketingets afslutningsdebat. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V). | Foto: Jens Dresling
Folketingets afslutningsdebat. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V). | Foto: Jens Dresling
af ritzau

Der er maksimalt et år, til danskerne skal til stemmeurnerne, og dermed er mandagens afslutningsdebat i Folketinget også den sidste af sin slags inden næste folketingsvalg.

Og fra talerstolen lyder det næsten allerede, som om der er valgkamp.

I hvert fald bruger Venstreformanden, Jakob Ellemann-Jensen, en del af sin taletid på at ridse de forskelle, som han ser, mellem Venstre og regeringspartiet, Socialdemokratiet, op.

Det handler først om fremmest om økonomi. Jakob Ellemann-Jensen mener, at Socialdemokratiet fører en økonomisk uansvarlig politik.

”Nu er verdensøkonomien udfordret, priserne stiger, og det understreger behovet for at tage ansvar og passe på Danmarks økonomi. Hvis danskere viser Venstre den tillid ved folketingsvalget, så er det det, vi vil gøre,” siger han.

Og så tilskriver han tidligere Venstre-regeringer æren for, at den danske økonomi er sund trods flere år med corona og nu krig og inflation.

”Dansk økonomi er kun kernesund i dag på grund af de reformer, som tidligere regeringer - med Venstre i spidsen - har gennemført,” siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) nævner også Danmarks stærke økonomi i sin tale.

Ifølge Mette Frederiksen skyldes det ”først og fremmest den virkelyst, hver enkelt udviser i vores samfund”.

”At man, som det populært beskrives, står op, smører madpakker – måske en gang imellem én med makrel – og tager på arbejde,” siger hun fra talerstolen.

Det er en henvisning til, at hun tidligere har lagt et billede ud på sociale medier af en rugbrødsmad med makrel i tomat, en klat mayonnaise og agurk, som fik tusindvis af likes, men også blev mødt af kritik.

Fra talerstolen siger Jakob Ellemann-Jensen desuden, at han mener, at Socialdemokratiet fratager danskerne deres frie valg.

Han nævner blandt andet aftalen om at fordele kommende elever på gymnasierne efter deres forældres indkomst.

”Hvem skal have ansvaret for dit liv? Er det Socialdemokratiet, eller er det dig?,” spørger han retorisk.

”Jeg er ikke i tvivl. Danskerne skal have mere frihed og flere muligheder.”

Aftalen om de gymnasiale uddannelser har regeringen indgået med SF, Enhedslisten, De Radikale, Kristendemokraterne og Alternativet.

Analyse: Finansminister Wammen på jagt efter milliarder til SAS-redning hos danske pengetanke

Sundhedsaftale: Flere nærhospitaler og mere almen praksis

Partier vil sende statslige kroner til færger ramt af høje brændstofpriser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter