Med en uge tilbage af valgkampen foreslår regeringen at hæve lønnen om en årrække for en del af de offentlige ansatte, der står for pleje af borgerne. Ifølge statsminister Mette Frederiksen (S) har forslaget intet at gøre med, at der er valgkamp frem mod 1. november, hvor vælgerne skal til stemmeurnerne.

”Nogen vil givet allerede nu tænke, at vi kun siger det, fordi der er mindre end en uge til, valget skal afholdes. Det gør vi ikke. Lad mig minde om sidste gang, vi stod her for fire år siden. Dengang foreslog vi det, der i folkemunde hedder Arne-pensionen,” siger Mette Frederiksen på Plejecenter Sølund i København.

Regeringen vil afsætte tre milliarder kroner om året fra 2030 til bedre løn- og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Et stadig ukendt beløb skal bruges i årene 2024-2029.

Det skyldes, at det er svært at skaffe og fastholde eksempelvis sygeplejersker og sosu-ansatte. Men regeringen vil ikke afsløre, hvem den synes skal omfattes af ordningen. I stedet fremlægges der syv principper for, hvordan ordningen skal skrues sammen i en trepartsaftale med arbejdsgivere og arbejdstagere.

Ekstraordinær situation

”Situationen, som vi lægger op til, er ikke en ny normal. Løn til offentlige ansatte skal ikke være et generelt tema for politikerne på Christiansborg. Vores udspil kommer alene, fordi vi står i en helt ekstraordinær situation,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Dermed får vælgerne inden folketingsvalget altså ikke svar på, hvem der skal have gavn af de forbedrede arbejdsvilkår.

Problemet med at skaffe og fastholde personale har været kendt i årevis, og siden regeringen trådte til for tre år siden, er kritikken eskaleret.

For et år siden strejkede sygeplejerskerne i ti uger for at få bedre vilkår. Dengang greb Folketinget ind og stoppede strejken med en hastelov. På det tidspunkt afviste Socialdemokratiet at hæve lønnen, og i dag lyder argumentet, at den slags ikke skal ske i forbindelse med en konflikt.

Socialdemokratiet står bag et regneeksempel, partiet har udarbejdet på baggrund af tal fra Finansministeriet. Eksemplet viser, at hvis man bruger 2,5 milliarder kroner på at hæve lønnen for 235.000 offentligt ansatte, vil det kunne give en månedlig lønstigning på cirka 2000 kroner.

Voldsom modstand fra arbejdsmarkedets parter

Forslaget mødes med voldsom modstand fra både arbejdsgiver og fagforeninger, der kalder det et frontalangreb på den danske model.

”Socialdemokratiets udspil er et frontalangreb på den danske model på arbejdsmarkedet. Resultatet vil være, at Socialdemokratiet vil flytte centrale dele af lønforhandlingerne væk fra arbejdsmarkedets parter og ind på Christiansborg. Det vil også betyde, at den offentlige sektor vil blive lønførende og dermed bryde med det meget sunde princip, at lønningerne i den private og den offentlige sektor følges ad,” siger DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad.

I Dansk Erhverv kalder direktør Brian Mikkelsen forslaget for en regulær torpedo mod den danske model og mener, at problemerne skal løses med reformer.

”Vejen frem er reformer, der sikrer mere arbejdskraft - og her mangler regeringen og Folketinget at levere. Det burde være samtaleemne nummer 1 for den sidste uge af valgkampen - og reformer bør stå på side 1 i et nyt regeringsgrundlag. Får vi ikke de reformer, der sikrer flere kollegaer, så går det ud over virksomhedernes konkurrencevne og servicen i velfærdssamfundet. Det er nemlig både i det offentlige og i det private, at vi mangler hænder og hoveder,” siger Brian Mikkelsen.

DI og Dansk Metal: Hold fingrene væk

At forslaget virkelig rammer parterne, der står på hver sin side, når der skal forhandles overenskomster, understreges af, at Dansk Metal og Dansk Industri udtaler sig i en fælles pressemeddelelse.

Ud over at advare alle partier i Folketinget til at tage metoden til sig, opfordrer formand for DI, Lars Sandahl, og formand for Dansk Metal, Claus Jensen, politikerne til at have is i maven og i stedet afvente den lønstrukturkomité, som Folketinget har nedsat for netop at se på, om der er grupper i den offentlige sektor, der har et efterslæb på lønnen.

”Man skal huske på, at hvis man som lønmodtager accepterer, at politikerne blander sig i lønnen, når de siger, den skal op, så åbner man jo også for, at politikerne kan sætte lønnen ned. Det er en fristelse, man bør stå i mod. Politikerne skal holde fingrene væk – de skal ikke blande sig i lønnen. Det er et anliggende for arbejdsmarkedets parter,” siger Claus Jensen.

Syv principper for, hvem der skal have mere i løn

Venstre vil give tillæg på op til 20.000 kroner til sundhedspersonale

S vil give sundhedspersonale lønbonusser med akutpakke

Mette Frederiksen: Kun arbejdsmarkedets parter skal forhandle løn