(Rettet: Tidligere fremgik det af artiklen, at Novo Nordisk havde brugt 70 mio. euro på fabrikken. Der er dog tale om 240 mio. kr. PolicyWatch beklager fejlen).

BRUXELLES

Når USA den 5. november genindfører sanktioner på Iran, efter den amerikanske præsident Donald Trump valgte at trække sig ud af atomaftalen med landet, kommer det til at gå ud over danske virksomheder.

Mange har allerede trukket sig ud af det iranske marked, og nogle af de tilbageværende, som for eksempel Novo Nordisk, ser svære markedsvilkår i horisonten.

"Vi har helt sikkert set en nedgang i danske virksomheders aktiviteter i Iran. Faktisk så vi det allerede inden Trump kom med sin udmelding i maj, fordi Trump af mange omgange havde truet med at trække USA ud af aftalen, da det ifølge ham var den dårligste aftale nogensinde," siger Malte Möller-Christensen, der er souschef på den danske ambassade i Teheran og fortsætter:

"Da Trump meldte ud, at han ikke ville fortsætte med at underskrive suspensionen af sanktionerne, satte det endnu mere skub i udviklingen. Vi har set, at en række virksomheder har trukket sig ud af Iran."

Iranerne tager over

Nogle af de virksomheder, som har droppet deres forretninger i Iran, skal findes i det blå Danmark. Deres brancheorganisation, Danske Rederier, bekræfter, at de har trukket sig ud af markedet.

"Iran var i stigende grad et interessant marked for europæiske rederier igennem 2016 og 2017, hvor europæiske rederier på højden fragtede over 25 pct. af iransk olie. I dag er mængderne af den eksporterede iranske olie den samme, men vi har oplevet, at næsten alle europæiske rederier allerede har trukket sig fra sejlads på Iran. Denne handel er i store træk blevet samlet op af den iranske tankflåde," siger Jacob K. Claesen, der er direktør i Danske Rederier, i en mail.

Ifølge Malte Möller-Christensen er det også en del af billedet, at iranerne bliver mere protektionistiske på grund af sanktionerne.

"Iran forholder sig også til de amerikanske sanktioner. For eksempel ved at beskytte den hjemlige produktion i Iran ved at gøre det vanskeligere forudenlandske virksomheder at komme ind. Det kan blandt andet være ved indførslen af toldsatser," siger han.

Han fortæller også, at flere af virksomhederne, der har trukket sig fra Iran, også har aktiviteter i USA og dermed er bekymrede for at blive ramt af de amerikanske sanktioner.

Svært ved at finde en bank

Der er dog også andre, afledte problemer på det iranske marked. Novo Nordisk har investeret 240 mio. kr. i en ny fabrik, der forventes at være færdig næste år.

Selv om medicin forventes at blive undtaget sanktionerne, kan det alligevel blive mere besværligt for Novo Nordisk at drive sin forretning i landet.

"Vi har drevet forretning i Iran siden 2005 og har derfor stor erfaring med at håndtere sanktionerne mod landet. Vi forventer, at medicin bliver undtaget fra sanktionerne, og som lægemiddelvirksomhed er vi forpligtet til at levere livsvigtig medicin til de patienter, der har behov for den," skriver Novo Nordisk i en mail, der fortsættes:

"De nye sanktioner, der implementeres den 5. november, vil sandsynligvis medføre en begrænsning af bankmulighederne, hvilket vil gøre det vanskeligere end hidtil for os at drive forretning. Vi arbejder aktivt på at identificere mulige løsninger."

Tydelige signaler

Det kræver tydelige signaler fra de amerikanske myndigheder, hvis det skal lykkes virksomheder som Novo Nordisk at få banker til at håndtere deres betalinger eller fragtvirksomheder til at levere medicin de rigtige steder, vurderer Malte Möller-Christensen.

"Der er humanitære undtagelser til sanktionerne for varer, som man godt må handle med. Det er medicin og fødevarer, som Danmark har stor ekspertise inden for. En aktuel udfordring er dog, at selv om USA flere gange har sagt, at de vil garantere for undtagelserne, så kræver det stadig, at der er banker og transportselskaber, som føler sig sikre nok til at stå for den slags handler, hvis det rent logistisk skal kunne lade sig gøre," forklarer han.

EU arbejder i øjeblikket sammen med blandt andet Kina og Rusland for at finde ud af, hvordan man kan hjælpe virksomheder med at omgå de amerikanske sanktioner, skrev The Guardian for en måned siden.

Dengang sagde Federica Mogherini, der er EU's udenrigsrepræsentant, ifølge Reuters, at hun forventede, man ville have en løsning klar 'inden november'.

Der er tale om en såkaldt SPV – Special Purpose Vehicle – der er en form for virksomhed, som bliver skabt til at opfylde et bestemt, ofte meget smalt formål.

I det her tilfælde er det tanken, at den skal kunne håndtere betalinger for de virksomheder, der gerne vil være i Iran. Eksempelvis kunne man forestille sig, at der ville komme penge ind i SPV'en for den olie, man køber fra Iran, og så ville der komme penge ud til de virksomheder i Europa, som leverer varer til Iran.

På den måde kan Iran bytte olie for varer, og virksomhederne kan handle med Iran uden at modtage penge og dermed – måske – undgå amerikanske sanktioner.

Ikke nødvendigvis en løsning

Det vides dog endnu ikke, hvordan SPV'en reelt kommer til at fungere, og det er langt fra sikkert, at det bliver den store redning for danske virksomheder, som gerne vil handle med Iran.

Eksempelvis ser Danske Rederier det ikke nødvendigvis som en løsning.

"Vi anerkender, at der arbejdes hårdt fra EU's side ift. til at opretholde forpligtelserne under atomaftalen med Iran. På nuværende tidspunkt er det dog for tidligt at sige noget om effekten af et eventuelt SPV-system uden at kende detaljerne omkring det. Men for rederierne er udfordringerne knyttet til finansielle transaktioner kun en del af et samlet sanktionsbillede i forhold til Iran, hvor de amerikanske sanktioner fortsat vil forhindre danske rederier i at sejle til Iran," skriver Jacob K. Claesen.

Ifølge en markedsrapport fra Dansk Erhverv havde Danmark eksport for 2,5 mia. kr. til Iran sidste år.