Statsministeren skal til EU-topmøde på telefon om corona

Det er nødvendigt at koordinere om coronavirus, siger EU-præsident Charles Michel, som har indkaldt til møde.
EU's stats- og regeringsledere holder ekstraordinært topmøde om coronovirus her til eftermiddag - men kun over telefonen. | Foto: Reinhard Krause/Reuters/Ritzau Scanpix
EU's stats- og regeringsledere holder ekstraordinært topmøde om coronovirus her til eftermiddag - men kun over telefonen. | Foto: Reinhard Krause/Reuters/Ritzau Scanpix
Af Ritzau

Statsminister Mette Frederiksen (S) og de øvrige stats- og regeringschefer i EU holder telefontopmøde om coronavirus tirsdag klokken 17. 

Statsministeren siger på et pressemøde tirsdag formiddag, at hun deltager i mødet.

En talsmand for EU-præsident Charles Michel bekræfter over for Ritzau, at stats- og regeringscheferne i alle EU-lande har givet tilsagn om deltagelse i mødet.

"Vi er nødt til at koordinere for at beskytte vores borgeres helbred," skriver Michel på Twitter om mødet.

Det er det første EU-topmøde via videokonference om det coronavirus, der ifølge WHO første gang blev påvist i Kina i slutningen af 2019. 

Siden spredningen af virusset i EU begyndte tidligere i år, har der været flere ministermøder om coronavirus. 

Senest var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i Bruxelles for at udveksle viden og erfaringer med de øvrige EU-lande på et ekstraordinært møde fredag 6. marts. 

Coronavirus skal også drøftes på møder torsdag og fredag. På disse møder om handel og indenrigs- og retsanliggender skal man blandt andet tale om følgerne for handlen og om "beskyttelse af borgere".

Der er i dag smittede i alle EU-lande. Nogle lande er dog markant værre ramt af corona end andre. Italien er fortsat det land, der har fleste smittede og flest døde som følge af virusset. 

Tirsdag meddelte EU-Parlamentet formand, David Sassoli, at han vil passe sit job fra hjemmet i Bruxelles.

Det skyldes, at han i sidste uge var i Italien. Han vil, siger han, følge retningslinjer fra myndighederne og fra parlamentet. Det betyder, at han skal agere formand fra hjemmet i to uger.

Mette Frederiksen varsler corona-hjælp til dansk erhvervsliv

Økonom: Svært at stimulere økonomien i corona-tider  

EU hæver corona-risikovurdering til høj og styrker kriseteam

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også