PolicyWatch

Parter skyder med skarpt i mejeriopgør: Hvad er mælk?

Plantedrik eller komælk. Tonen skærpes fra mejerisektoren og modstanderne hos plantedrikproducenter som Naturli i forbindelse med EU-forslag, der skal præcisere mejeribetegnelsen. Mejeriforeningen kalder modstanden "hysterisk".

"Mælkelobbyen ryster i bukserne og er derfor kommet med det mest absurde lovforslag i EU," lyder en kommentar fra Naturli-direktør Henrik Lund. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Til angreb mod absurd EU-forslag. Det plantebaserede fødevareselskab Naturli kaster sig nu for alvor ind i kampen mod mejerisektoren og mod et EU-forslag om at skærpe mejeribetegnelserne.

Mælk, ost og smør skal komme fra ko, ged eller får. Ikke fra havre eller mandel - lyder det groft sagt i Amendment 171-forslaget og det har fået Naturli-direktør Henrik Lund til at kaste sig ind i en modkampagne.

"Mælkelobbyen ryster i bukserne og er derfor kommet med det mest absurde lovforslag i EU. Det hedder Amendment 171 og går ud på, at det i fremtiden kan blive ulovligt at kalde en planteyoghurt for "cremet", eller skrive at den "ikke indeholder mælk". Det kan måske endda blive ulovligt at bruge samme karton - for den bruger mælkeindustrien jo," skriver Henrik Lund i en Linkedin-melding med klar melding om at få folk med på vognen.

"Det lovforslag skal stoppes, og vi har brug for jeres hjælp til at træffe et vigtigt valg for en grøn omstilling."

Ønsker klare regler på området

Hos Mejeriforeningen har man ikke meget til overs for plantedrikproducenternes kritik - og her håber man på, at EU-forslaget en gang for alle får præciseret reglerne og sat en stopper for de diskussioner og retstvister, der har kørt i årevis.

"For visse producenter af plantedrikke er det tæt på at være det mest uretfærdige og provokerende stykke lovgivning i de seneste tre årtier. Det er i hvert fald en kærkommen anledning til at opføre et markedsføringsteater, hvor de indtager rollen som den lille, innovative rebel, der modigt tør udfordre de stive EU-regler og en gammeldags mejeriindustri, der har sovet tungt på mælkefedtet i alt for mange år," lyder det i en kommentar fra adm. direktør Jørgen Hald Christensen fra Mejeriforeningen, der blev udsendt i går.

Han peger på, at masser af producenter udenfor mejerisektoren har benyttet sig af begrebet "fra eller tæt på mejeriuniverset" til navngivning eller markedsføring af deres plantebaserede produkter. Enten for at provokere eller opnå omtale - og det vil han have gjort op med.

"Der er med andre ord en gråzone her, som det kunne være hensigtsmæssigt at få luget ud i. Ikke mindst for at reducere antallet af tvister og retssager. Netop med det formål er der fremsat et forslag i EU-Parlamentet kaldet "Amendment 171", som præciserer anvendelsen af mejeribetegnelserne i markedsføringsøjemed. F.eks. ved at foreslå, at det ikke er tilladt at skrive "mælkesmag", "mælketype" eller "mælkeerstatning" på for eksempel plantedrik," beskriver Jørgen Hald Christensen.

Han mener, at fokus skal rettes mod, at mejerisektoren har opbygget et brand omkring mælk i hundrede år, hvor råvaren i form af mælk er unik.

"Vi mener i al beskedenhed også, at det er til fordel for forbrugerne, at de ikke er i tvivl om, hvad de får, når de køber en liter mælk eller en liter plantedrik."

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie Fødevarewatch)

Arla og Danish Crown presser på for afklaring om ny motorvej

Opposition vil have genåbnet for brug af udenlandske landbrugspraktikanter 

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier