De Grønnes kanslerkandidat udsættes for smædekampagne

Falsk fotomontage vil gøre Annalena Baerbock til lobbyist for den ungarske, jødiske milliardær George Soros.
Foto: JOHN MACDOUGALL/AFP / AFP
Foto: JOHN MACDOUGALL/AFP / AFP
AF RITZAU

I Tyskland er den populære leder af miljøpartiet De Grønne, Annalena Baerbock, i stigende grad blevet udsat for en smædekampagne og nedsættende omtale.

Det sker, efter at hun er blevet lanceret som De Grønnes kanslerkandidat.

Meningsmålinger viser, at De grønne ligger så godt, at partiet kan blive vinder af forbundsdagsvalget til september.

Dette har tilsyneladende skabt bekymring hos mere højreorienterede vælgere. De ser med mistro på udsigten til, at Baerbock bliver Angela Merkels efterfølger.

I angrebene på den 40-årige kanslerkandidat spredes blandt andet gamle myter og konspirationsteorier. Dette gælder for eksempel påstande om, at Baerbock vil forbyde kæledyr af hensyn til klimaet, og påstande om, at hun er nikkedukke eller lobbyist for den ungarske, jødiske milliardær George Soros.

Soros er blevet en forhadt skikkelse for konspirationsteoretikere og antisemitter på Europas højrefløj.

Den seneste tid er der blandt andet blevet spredt en falsk fotomontage af Baerbock og Soros på sociale medier. Blandt afsenderne er parlamentarikere, som tilhører Alternativ for Tyskland, AfD.

Andre historier går ud på, at hun gav partikolleger knus, da hun blev nomineret tidligere i denne måned og dermed tilsidesatte regler om at mundbind og social afstand.

Der cirkulerer også falske påstande om at De Grønne vil forbyde brug af grill og afvæbne politiet, samtidig med at de vil tvinge skoler til at undervise i corona.

De Grønnes valgkampleder, Michael Kellne, siger, at forsøgene på at miskreditere Baerbock har nået nye højder. Han mener, at kvinder bliver udsat for hårdere angre på nettet end mænd.

Det tyske valg i september bliver det første i mange år uden Angela Merkel i front som kanslerkandidat for det konservative CDU. Efter 16 år ved magten forlader hun toppolitik, og hendes mindre populære partifællen Armin Laschet overtager.

Dette styrker De Grønne.

"Baerbock har en reel chance. Men de kommende uger bliver meget vigtige. Det offentlige billede af Baerbock er stadig ved at blive dannet eller tage form," siger Thorsten Faas, som underviser i politisk videnskab ved Freie Universität i Berlin.

I et forsøg på at imødegå de falske beskyldninger og den falske informationsstrøm har De grønne lanceret en "brandslukingstjeneste" på nettet. Her bliver falske historier indrapporteret.

 

Enighed i EU-Parlamentet bringer coronacertifikat tættere på

Politisk aftale om 200 millioner til grøn omstilling af færger

Formandskab presser på i EU: Vi skal have genopretning nu 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også