I Sverige beder arbejdsmarkedets parter den svenske regering om at slutte sig til en dansk kamp mod et direktiv fra EU om mindsteløn. Det skriver de i et fælles indlæg på netmediet Altingets svenske side.

Den danske regering har varslet, at den vil føre det, der kaldes et annulleringssøgsmål mod direktivet. Fristen for at kræve lovligheden af direktivet testet ved en domstol udløber 18. januar.

Direktivet vil ikke påtvinge nogen mindsteløn for noget medlemsland, og EU-Kommissionen har lovet, at den nordiske aftalemodel ikke påvirkes.

Både den danske regering og Folketinget er dog af den opfattelse, at der er tale om en glidebane, hvis EU skal lave regler for arbejdsmarkedet.

Frygter domstolsafgørelser om mindsteløn

Danmark og Sverige var de eneste to lande, der stemte imod direktivet. Ungarn undlod at stemme, mens de 24 andre EU-lande stemte for. Derfor har den danske regering undersøgt muligheden for at bede EU-Domstolen om at tage stilling til, om direktivet er i strid med EU’s traktater. 

Det er netop frygten for domstolsafgørelser, der driver værket. Kritikere af direktivet frygter, at det kan føre til afgørelser, der i sidste ende kan tvinge Danmark til at fastsætte en lovbestemt mindsteløn. Det har fået et flertal i Folketinget og i fagbevægelsen til at modsætte sig direktivet.

”Vi har før fået garantier fra kommissionen på spørgsmål, hvor vi ser, at EU-Domstolen dømmer helt anderledes, fordi den vægter det individuelle behov over den kollektive beskyttelse,” sagde 3F’s formand, Henning Overgaard, efter regeringen var dannet.

Den svenske regering har ikke umiddelbart indikeret, at den agter at få en domstol til at vurdere direktivet.

Men det burde den ifølge arbejdsgivere og lønmodtagere i Sverige. I indlægget skriver blandt andet formanden for Sveriges LO og vicepræsidenten for Svensk Industri:

”Bag den brede konsensus i Sverige ligger en bekymring for, at EU-lovgivningen om løn kan underminere den svenske arbejdsmarkedsmodel på længere sigt. De samme bekymringer findes i Danmark. Gennem direktivet overføres magten uigenkaldeligt fra arbejdsmarkedets parter til EU. Vi ender på et skråplan, hvor EU efterhånden kan få mulighed for at udvide EU-retlige regler om løn.”