Danske prisstigninger er stadig blandt de laveste i EU

Kun fem andre EU-lande oplever mindre prisstigninger end Danmark. Især de baltiske lande er hårdt ramt.
Inflationen i Danmark var på 5,3 procent i februar. Der er dog intet mod, hvad man oplever i Litauen, hvor inflationen er på 14 procent. Arkivfoto. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
Inflationen i Danmark var på 5,3 procent i februar. Der er dog intet mod, hvad man oplever i Litauen, hvor inflationen er på 14 procent. Arkivfoto. | Foto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Med en inflation på 5,3 procent i februar oplever Danmark nogle af de største forbrugerprisstigninger i mange år. Sammenlignet med andre EU-lande ligger den danske inflation dog stadig på et lavere niveau. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Tallene dækker over de EU-harmoniserede forbrugerpriser. Tallene viser på et sammenligneligt grundlag, hvordan priserne udvikler sig i de enkelte lande.

Ud af de 27 EU-lande er det kun Malta, Frankrig, Finland, Sverige og Portugal, der har en lavere inflation end Danmark. Malta og Frankrig havde i februar en inflation på 4,2 procent. I de tre øvrige lande var den på 4,4 procent.

Endnu større prisstigninger oplever man i særligt de baltiske lande. Litauen er det EU-land, der har de største stigninger med en inflation på 14 procent. I nabolandene Estland og Letland er inflationen på henholdsvis 11,6 og 8,8 procent.

Cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri (DI) konstaterer, at det ikke kun er danskere, der rammes af stigende priser.

”Inflationen er tordnende høj. Men alligevel er prisstigningerne i Danmark blandt de laveste i EU. Det er altså et globalt problem med høje prisstigninger. Det reducerer købekraften hos forbrugerne verden over,” siger Allan Sørensen.

Udsigt til stigende inflation

I de 27 EU-lande tilsammen har inflationen i februar været 6,2 procent. Det er en stigning i forhold til januar, hvor priserne steg med 5,6 procent.

Ser man på, hvad der især driver de højere priser rundtom i EU, er det særligt energi, som trækker op. Det samme er tilfældet i Danmark, hvor energipriserne er steget mest i forhold til for et år siden. Omvendt er priserne på beklædning steget mindst.

Ifølge Allan Sørensen er der udsigt til stigende inflation i Danmark, inden der igen falder mere ro på.

”Inflationen vil stige yderligere i løbet af foråret i takt med, at de seneste prisstigninger på råvarer passerer igennem hele værdikæden. Mange råvarepriser er kommet lidt ned igen den seneste uge, og det kan forhåbentlig snart få inflationen til at aftage betydeligt,” siger han.

Krigen i Ukraine kan ramme dansk økonomi hårdt

Støtteparti forslår endnu en varmecheck og opfordrer til forhandlinger

Nationalbanken: Ukraine-krig vil svække væksten med et procentpoint

Minister om høje fødevarepriser og pres på produktionen: Situationen kan blive alvorlig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter