Feltet indsnævres: Otte kan blive Boris Johnsons afløser

Onsdag skal der stemmes i næste runde af udskilningsløbet for at finde Storbritanniens næste premierminister.
Den tidligere britiske finansminister Rishi Sunak er lige nu favorit til at blive premierminister Boris Johnsons afløser. Men han er oppe mod syv andre konservative med samme ambitioner. | Foto: -/AFP / PRU
Den tidligere britiske finansminister Rishi Sunak er lige nu favorit til at blive premierminister Boris Johnsons afløser. Men han er oppe mod syv andre konservative med samme ambitioner. | Foto: -/AFP / PRU
AF RITZAU

Otte aspiranter til posten som britisk premierminister og formand for De Konservative har sikret sig nok opbakning til at gå videre i opgøret om at afløse premierminister Boris Johnson.

Det oplyser den komité, der organiserer valget af den næste leder i partiet.

De otte er Rishi Sunak, Kemi Badenoch, Suella Braverman, Jeremy Hunt, Penny Mordaunt, Liz Truss, Tom Tugendhat og Nadhim Zahawi.

De deltager i den første afstemningsrunde onsdag. Den endelige vinder vil blive fundet 5. september.

Det krævede tirsdag mindst 20 nomineringer fra partimedlemmer til at kunne gå videre til afstemningen onsdag.

Tre kandidater valgte i sidste øjeblik at trække sig, da det stod klart, at de ikke ville få tilstrækkelig opbakning fra deres partikolleger.

En intern måling i Det Konservative Parti viser, at medlemmerne helst ser tidligere finansminister Rishi Sunak og udenrigsminister Liz Truss som de to tilbageværende kandidater, når den nye leder skal udpeges. Det skriver avisen The Guardian.

Finansminister ser skifte i EU-landes tilgang til inflation

Lego opsiger aftale med samtlige butikker i Rusland

Analytiker ser grund til håb om en hurtig aftale i SAS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også