Første skib med korn når tyrkisk farvand og inspiceres onsdag

Fragtskibet ”Razoni” med 26.000 ton majs om bord er ude af ukrainsk farvand og ankommer til Tyrkiet.
Om bord på ”Razoni”, der sejler under sierraleonsk flag, er 26.000 ton majs. | Foto: MEHMET CALISKAN/REUTERS / X04589
Om bord på ”Razoni”, der sejler under sierraleonsk flag, er 26.000 ton majs. | Foto: MEHMET CALISKAN/REUTERS / X04589
af Ritzau/AFP

Skibet ”Razoni”, der er det første fragtskib til at forlade en ukrainsk havn siden kornaftalen mellem Ukraine og Rusland, har nået tyrkisk farvand. Det skriver nyhedsbureauet AFP, der er til stede ved Bosporusstrædet i Istanbul.

Onsdag morgen skal skibet inspiceres nær Istanbul af både ukrainske og russiske myndigheder, inden turen går videre mod Libanon. Det oplyser det tyrkiske indenrigsministerium.

Tyrkiet har spillet en central rolle i FN-aftalen om korneksport fra 22. juli mellem Ukraine og Rusland, idet landet har ageret mægler. Ved inspektionen onsdag, der også har deltagelse af Tyrkiet og FN, skal det tjekkes, om det hele foregår i overensstemmelse med aftalen.

Til det formål har de fire parter etableret et fælles center for koordineringen af eksporten i Istanbul. Centeret ligger i Istanbul, fordi Bosporusstrædet, som skibene skal igennem for at komme fra Sortehavet videre til øvrige verdenshave, skærer midt igennem byen.

Om bord på ”Razoni”, der sejler under sierraleonsk flag, er 26.000 ton majs.

Ifølge Ukraine er yderligere 16 skibe lastet med korn og klar til at sejle fra de tre ukrainske havne, der indgår i kornaftalen.

Men tirsdag lød det fra en højtstående tyrkisk embedsmand, at forventningen er, at kun et skib om dagen vil sejle fra ukrainske havne med korn.

”Hvis intet går galt, vil det blive eksporteret via et skib om dagen det næste stykke tid,” sagde embedsmanden, der ønskede at være anonym, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Der skulle angiveligt ligge mere end 20 millioner ton korn på lagre i Ukraine. Lagrene har hobet sig op efter den russiske invasion af landet i slutningen af februar.

Tyrkiet forventer daglig skibsafgang med korn fra Ukraine

Jeppe Kofod: Vi må ikke automatisk tro at kornaftale fungerer

Verdens fattigste får som de første glæde af korn fra Ukraine

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter