Første skib med ukrainsk korn kan sejle videre efter inspektion

Det tog cirka en time for relevante myndigheder at inspicere skib med ukrainsk korn, der har kurs mod Libanon.
Skibet Razoni, der har lasten fuld af korn fra Ukraine, er nu gået igennem den internationale inspektion og kan fortsætte mod Libanon. | Foto: UMIT BEKTAS/REUTERS / X90076
Skibet Razoni, der har lasten fuld af korn fra Ukraine, er nu gået igennem den internationale inspektion og kan fortsætte mod Libanon. | Foto: UMIT BEKTAS/REUTERS / X90076
Af ritzau

Inspektionen af skibet ”Razoni” med ukrainsk korn om bord er gennemført, og de relevante myndigheder fra Rusland, Ukraine og Tyrkiet samt repræsentanter fra FN har givet skibet grønt lys til at sejle videre. Dermed vil skibet snart fortsætte igennem Bosporusstrædet og sin færd mod Libanon.

Det oplyser det tyrkiske udenrigsministerium kort før klokken 12 dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Inspektionen tog cirka en time.

Skibet forlod mandag den ukrainske havneby Odesa. Skibet er det første med korn om bord, som har forladt en ukrainsk havn siden den russiske invasion af Ukraine 24. februar.

Rusland har siden invasionen blokeret for eksporten af korn fra Ukraine. Men en aftale mellem Rusland og Ukraine 22. juli, som blev indgået via hjælp fra Tyrkiet og FN, har åbnet for, at Ukraine igen kan eksportere korn til resten af verden.

En del af aftalen indebærer, at skibene skal inspiceres af myndigheder fra de forskellige parter. De skal tjekke, at det hele foregår i overensstemmelse med den aftale, der er indgået om korneksporten.

Til det formål har de etableret et fælles center for koordineringen af eksporten i Istanbul, Tyrkiet. Centeret ligger i Istanbul, fordi Bosporusstrædet, som skibene skal igennem for at komme fra Sortehavet videre til øvrige verdenshave, skærer midt igennem Istanbul.

FN-aftalen indebærer, at der skal være sikker passage for skibe, der fragter korn, fra de tre sydlige ukrainske havne Odesa, Tjernomorsk og Pivdennyj.

Tyrkiet forventer daglig skibsafgang med korn fra Ukraine

Jeppe Kofod: Vi må ikke automatisk tro at kornaftale fungerer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også