Ukraine melder om øget eksport af landbrugsvarer

Eksporten af blandt andet korn og oliefrø er steget markant i juli sammenlignet med juni. Der er dog langt fra det sædvanlige eksportniveau.
Foto: Mehmet Caliskan / Reuters
Foto: Mehmet Caliskan / Reuters

Ukraines eksport af korn, oliefrø og vegetabilsk olie steg med 22,7 pct. i juli sammenlignet med juni. Det skyldes især flere leverancer af hvede og byg, skriver Reuters.

Kornaftalen i sidste måned ophævede Ruslands blokeringer i de ukrainske havne og har siden tilladt skibe fyldt med korn og majs at passere.

Julis eksport omfattede således 412.000 ton hvede, 183.000 ton byg, 1,1 mio. ton majs, 362.100 ton solfrø og tonnager af andre råvarer, oplyste Ukraines landbrugsministerium.

Ministeriet meddelte dog samtidig, at den ukrainske korneksport stadig var faldet næsten 52 pct. i forhold til året før.

Ukraine har oplyst, at 370.000 ton korn er blevet eksporteret fra nogle af landets havne, efter at kornkorridoren blev en realitet.

Første skib med korn fra Ukraine er strandet: Venter på ny køber

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også