USA indfører nye sanktioner efter russisk annektering i Ukraine

Nye sanktioner skal ramme dem, som støtter Ruslands forsøg på at annektere dele af Ukraine.
Foto: MANDEL NGAN/AFP / AFP
Foto: MANDEL NGAN/AFP / AFP
AF RITZAU / REUTERS

USA indfører en ny runde sanktioner mod Rusland. Det oplyser Det Hvide Hus i en udtalelse.

Det sker, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, tidligere fredag annoncerede, at han ville indlemme fire ukrainske regioner i Rusland.

”Rusland bryder international lov, tramper på FN-pagten og viser dets foragt over for fredelige nationer,” siger den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Præsident Joe Biden opfordrer alle medlemmer af det internationale samfund til at afvise Ruslands forsøg på at tage landområder fra et naboland. Et forsøg, der er blevet fordømt i mange vestlige lande.

Sanktionerne skal ramme dem, som giver politisk eller økonomisk støtte til Ruslands forsøg på at annektere dele af Ukraine, lyder det.

Sanktionerne rammer blandt andet 109 medlemmer af det russiske parlament, Dumaen, og firmaer i Rusland og på halvøen Krim, som har sikret, at amerikanske varer kan nå frem til Rusland.

Elvira Nabiullina, som er chef for Ruslands centralbank, vil også blive ramt af sanktionerne. Det samme vil vicepremierminister Alexander Novak.

Rusland annoncerede tidligere fredag, at de ukrainske regioner Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja, ville blive indlemmet i Rusland.

De fire regioner er enten helt eller delvist besat af Rusland.

Prisstigningerne vokser i eurozonen: Højere renter på vej

Handlekraft, topledererfaring og synligt lederskab: Nationalbanken sætter ord på ønsker til ny direktør

Project Greensand roser ny ”banebrydende” dansk-belgisk CO2-aftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter