Kristian Jensen lander bestyrelsespost i svendborgbaseret it-firma

Tidligere finansminister og næstformand i Venstre skal sidde i bestyrelsen i det svendborgbaserede it-firma Danoffice IT. Den nye post skal dog ikke ses som et farvel til dansk politik, lyder det.
"Hvis der er et godt match mellem mine interesser samt mine kvaliteter og det, som en virksomhed gerne vil, så kunne jeg sagtens se, at bestyrelsesarbejde ville være noget, som jeg lavede fremadrettet," siger Kristian Jensen til Berlingske. | Foto: Jens Dresling
"Hvis der er et godt match mellem mine interesser samt mine kvaliteter og det, som en virksomhed gerne vil, så kunne jeg sagtens se, at bestyrelsesarbejde ville være noget, som jeg lavede fremadrettet," siger Kristian Jensen til Berlingske. | Foto: Jens Dresling

Tidligere finansminister og næstformand i Venstre, Kristian Jensen, har kastet sig ud i bestyrelsesarbejde og har landet en post i den såkaldte styrekomité i it-firmaet Danoffice IT, som holder til i Svendborg

Det skriver Berligske.

Kristian Jensen understreger, at den nye post ikke betyder, at han forlader politik, selvom han ser en fremtid i bestyrelsesarbejde, hvis der er det rette match, lyder det til mediet:

"Hvis der er et godt match mellem mine interesser samt mine kvaliteter og det, som en virksomhed gerne vil, så kunne jeg sagtens se, at bestyrelsesarbejde ville være noget, som jeg lavede fremadrettet."

Den tidligere finansminister forklarer, at den nye post blandt andet skal starte et nyt kapitel i hans personlige udvikling, og at han vil tage erfaringen fra erhvervslivet med ind på Christiansborg - da der ifølge ham er behov for flere med erfaring fra erhvervslivet.

Kristian Jensen var næstformand for Venstre indtil august 2019, hvor han og partiets daværende formand Lars Løkke Rasmussen måtte trække sig efter stigende pres fra det politiske bagland.

Danoffice IT leverer it til en række internationale organisationer – primært FN.

Selskabet har 130 ansatte og rundede for første gang en milliardomsætning i 2019.

Selvom coronakrisen har ført usikkerhed med sig, har direktøren meldt ud over for ITWatch, at han er optimistisk i forhold til 2020.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også