Danmarks sidste coronarestriktion for indrejse forsvinder

Smittesituationen i udlandet overvåges fortsat nøje, selv om den sidste indrejserestriktion droppes.
Foto: Aleksander Klug
Foto: Aleksander Klug
AF RITZAU

Fra tirsdag er det helt slut med coronarestriktioner ved indrejse i Danmark.

For den sidste restriktion for indrejse ophæves ved midnat natten til tirsdag.

Det oplyser Sundheds- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse mandag.

Restriktionerne for indrejse er løbende blevet lempet, i takt med at virusset er kommet mere og mere under kontrol. Og ved midnat forsvinder den sidste restriktion.

Restriktionen har været et krav om test senest 24 timer efter indrejse i Danmark.

Kravet har kun været gældende for personer, der hverken er vaccinerede eller tidligere smittede, og som er rejst til Danmark fra et land uden for EU og Schengen.

Siden 1. marts har det været den eneste tilbageværende indrejserestriktion ved indrejse til Danmark.

Ministeriet oplyser, at smittesituationen i ind- og udland fortsat overvåges nøje, selv om restriktionen forsvinder. Man holder blandt andet øje med, om der skulle komme nye bekymrende virusvarianter.

Danmark har løbende justeret coronarestriktioner over de to år, coronavirusset har præget samfundet.

Samfundet er blevet åbnet og lukket, og restriktionerne har både været påvirket af, hvilken variant der har været dominerende samt årstiderne.

Varmere vejr har typisk givet anledning til flere udendørsaktiviteter og dermed mindre smittespredning og færre restriktioner.

Den i dag dominerende virusvariant omikron giver mildere sygdomsforløb end tidligere varianter.

Det var stærkt medvirkende til, at Danmark ophævede stort set alle coronarestriktioner 1. februar. Det skete, samtidig med at kategoriseringen af coronavirus som en samfundskritisk sygdom ophørte.

Flertal ønsker superliga-coronamodel for kultur- og sportsarrangementer

Skolenedlukning koster milliard i produktionstab hver uge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

EU-Kommissionen har fredag officielt kategoriseret Temu som en "meget stor online platform", der dermed skal leve op til en række strammere regler. | Photo: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Temu kommer under skrappere EU-regler

For abonnenter