Der er sket en markant stigning i antallet af udlændinge, der får lov til at købe sommerhuse i Danmark.

Sidste år blev der ifølge JydskeVestkysten givet 308 dispensationer til, at udenlandske familier kan købe sommerhuse i Danmark.

Til sammenligning blev der i 2007 givet 54 dispensationer om året.

Den såkaldte sommerhusregel bestemmer, at personer bosat i Danmark har fortrinsret til at købe fast ejendom i landet.

Der kan dog dispenseres fra reglen, så udlændinge med en særlig tilknytning til Danmark kan få lov at erhverve sommerhuse.

Dansk Folkeparti mener, at reglen er ved at blive undergravet af for mange dispensationer.

"Der har været en meget, meget stor stigning i antallet af tilladelser til, at udlændinge alligevel kan købe sommerhus i Danmark."

"Det virker næsten, som om man er i gang med at undergrave sommerhusreglen, siger Dansk Folkepartis EU-ordfører," Kenneth Kristensen Berth, til JydskeVestkysten.

Dansk Folkeparti vil på den baggrund have indført et kvoteloft på 20. Det vil betyde, at Justitsministeriet maksimalt kan give 20 tilladelser om året til, at udlændinge kan købe sommerhuse i Danmark.

I regeringspartiet Venstre er EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V) afvisende over for forslaget.

"Vi synes, at den nuværende model er fornuftig, og derfor er vi imod et kvoteloft. Det virker ikke hensigtsmæssigt at sætte et tilfældigt tal på, hvor mange der må købe sommerhus," siger han til JydskeVestkysten.

Det Konservative Folkeparti har ifølge avisen endnu ikke taget stilling til forslaget fra DF.

De 308 tilladelser til sommerhussalg til udlændinge i 2017 fordeler sig med 156 tilladelser til nordmænd, 88 tilladelser til tyskere, 21 til udenlandsdanskere og 19 til svenskere.

Tilladelsen gives ud fra en vurdering af ansøgerens tidligere ophold i Danmark og personens familiemæssige, sproglige og kulturmæssige tilknytning til landet.

En ny meningsmåling, som analyseinstituttet YouGov har lavet for ejendomsmæglerkæden Home, viser, at danskerne overvejende er positive over for at tillade salg af sommerhuse til andre EU-borgere.

57 procent svarer ifølge målingen ja, 30 procent siger nej, og 13 procent svarer ved ikke.

/ritzau/