PolicyWatch

Flybilletter rammer laveste prisniveau i over et årti

Priserne på flyrejser er raslet ned under den forsigtige genstart af rejsebranchen, for det handler om at flyve med så få tomme sæder som muligt.

Det sidste, flyselskaberne har brug for, er tomme fly. | Foto: Tariq Mikkel Khan

47 ud af 50 flybilletpriser er i uge 28 i år de billigste, siden Dansk Flyprisindeks begyndte at analysere de danske flypriser i 2010.

Det skriver Børsen.

Sammenligner man prisniveauet med 2019, er de danske flypriser 40 pct. lavere. Ifølge Jacob Pedersen, analysechef hos Sydbank med fokus på blandt andet flyindustrien, peger det på, at flyselskaberne vil undgå at flyve med tomme sæder, så vidt det er muligt.

"Priserne på langt de fleste afgange er lavere end for to år siden. Flyselskaber har brug for at få flyene fyldt op. De har styrtblødt penge i lang tid, og det sidste, de har brug for nu, er tomme fly i opstartsfasen efter krisen. Så der er kun prisparameteret tilbage," siger han til Børsen.

Jacob Pedersen peger videre på, at der også er flere usikkerhedsfaktorer på spil for flyselskaberne, idet det er vanskeligt for dem præcist at vurdere efterspørgslen på flyrejser i øjeblikket, mens konkurrencesituationen på de enkelte ruter også kan være sværere at dechifrere end tidligere.

FN: Coronatab kan løbe op i billioner på globalt plan

Ny aftale gør det lettere at rejse i Europa under corona 

Mere fra PolicyWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier