Kommentator kalder kritik af Landbrugsstyrelsen sjældent hård

Det er meget alvorligt, at Rigsrevisionen igen retter kritik af Landbrugsstyrelsen. Og minister for landbrug Rasmus Prehn (S) bør tage sagen alvorligt. Det siger politik redaktør på Avisen Danmark, Casper Dall.
Ifølge Avisen Danmark kritiserer Rigsrevisionen mandag i en beretning endnu en gang Landbrugsstyrelsen. Blandt andet fordi styrelsen ikke har informeret revisionen om mulige svindelsager med landbrugsstøtte.
”Der er flere ting, der gør, at det her er ekstraordinært. Den ene er, at det er en styrelse, der virkelig har fået hård kritik de seneste år. Det er ikke første gang, de får kritik af Rigsrevisionen.”
”Og at det er en kritik om, at de ikke har levet op til helt almindelig praksis med at give Rigsrevisionen fuld indsigt. Det er altså virkelig en hård kritik, og noget man meget sjældent ser i offentlig forvaltning,” siger Casper Dall.
Han fortæller, at det kan lede til en mistanke om, at Landbrugsstyrelsen har noget at skjule.
Landbrugsstyrelse brød loven og landmænd slap for straf
Enhedslisten: Styrelse og landbruget har været alt for tæt
EU’s fødevareministre skal drøfte krig og krise: Prehn vil tale mod protektionisme
Fiskehandler råber minister op: ”Der er noget galt i dansk fiskeri”