”Pas på med at blive for afhængige af Kina i jeres forsyningskæder”. Sådan lød det tirsdag (den 18. oktober) fra Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod i en opsang til en række danske virksomheder.

Baggrunden er en anden konflikt - nemlig den nuværende energikrise. Energikrisen har med al tydelighed vist, at Europa og europæiske virksomheder har været alt for afhængige af Rusland.

Vi mener, at Jeppe Kofod ser helt rigtigt. Det er fundamentalt afgørende for Danmark og Europa, at vi i fremtiden kan endnu mere på egen hånd.

Lad os spole tiden nøjagtig 20 år tilbage. Her udgav den amerikanske økonomiprofessor Richard Florida sine spæde tanker om, at industrisamfundets tid var forbi. Nu skulle vi i den vestlige verden leve af den kreative klasse. Groft sagt: Ind med arkitekter, kunstnere og kreativister – og afsted til Østen med industriarbejdspladserne.

Nu er vi alle blevet klogere. For hvis der er én ting, vi har lært af coronakrisen og den nuværende energikrise, er det, at vi i den grad har brug for industri og produktion på europæiske hænder. Uanset om det gælder mundbind, værnemidler og medicin – eller energi og mikrochips.

Derfor bør en kommende regering skubbe Danmark og Europa endnu mere i gang med at gøre os uafhængige af fremmede magter.

Sikre europæisk fødekæde

For det første kan vi allerede nu gøre mere for at sikre en europæisk fødekæde af kritiske komponenter til virksomhederne. Tag bare den såkaldte ’Chips Act,’ som lige nu bliver forhandlet i EU-systemet. Den skal være med til at sikre, at Europa genvinder terræn, når det gælder mikrochips. Europa producerer i dag cirka 10 procent af verdens mikrochips.

Men vi bruger 20 procent af verdens mikrochips til at producere alt fra tyske biler i Bayern til danske robotter i Odense. Her skal Europa kunne mere selv. Blandt andet har Belgien, Tyskland og Frankrig startet et partnerskab for at øge Europas produktion af mikrochips. Europa-Kommissionen er i gang med at skabe de juridiske rammer for et bedre europæisk samarbejde.

På DTU her i Danmark er man langt fremme i forskningen inden for avancerede mikrochips. Ved at udvide renrumsfaciliteterne på DTU Nanolab kan vi øge den danske produktion af mikrochips og bidrage til den europæiske uafhængighed inden for avanceret teknologier. Det kræver investeringer fra både staten og virksomhederne at få Danmark tilbage i front.

Kritiske råstoffer

For det andet bør vi stemple endnu mere ind i kampen om kritiske råstoffer. Graver man et tilfældigt sted i Danmark, er der nok størst sandsynlighed for at få fat i sand, sten og grus.

Vores virksomheder er altså afhængige af, at der er adgang til andre, kritiske råstoffer udefra. Europa-Kommissionen har peget på, at Europa får brug for 18 gange mere litium i 2030 og næsten 60 gange mere i 2050. Og det er alene til at realisere vores ambitioner inden for batterier til elbiler og til at kunne lagre energi.

Her nytter det ikke noget at være for afhængige af fremmede magter, så her bør Danmark intensivere samarbejdet i Europa.

Investere mere i teknologi

For det tredje er Danmark og Europa nødt til at investere mere i teknologi, hvis fremtidens industri skal være på europæiske hænder. Vi kan og vil ikke konkurrere med resten af verden på at have de laveste lønninger. I stedet skal vi konkurrere på at have den bedste teknologi og de dygtigste faglærte.

På den globale top-5 over lande, der har flest robotter i industrien, finder man Sydkorea, Singapore, Japan og Kina, Kun ét europæisk land, Tyskland, er helt med i top. Danmark er røget helt ud af top 10.

For blot syv år siden i 2014 lå vi Danmark nummer fem. Derfor bør både Europa og Danmark investere langt mere i robotter og teknologi. Her bør en kommende dansk regering dels investere mere i forskning og udvikling.

Konkret foreslår vi, at en ny dansk regering arbejder hen imod at øge den offentlige bevilling til forskning fra 1,0 procent til 1,5 procent af samfundskagen i 2030.

Vi er helt enige i udenrigsminister Jeppe Kofods analyse af, at truslen fra øst skal tages seriøst. Handler vi nu, er vi heldigvis optimistiske på Danmarks og Europas vegne. Fremtiden bør være ”Made in Europe”.