Priserne stiger mere end lønnen: "Det kan ikke undgå at påvirke privatforbruget"

Mandag har tal fra arbejdsgiverne vist, hvor stor forskel på prisstigningerne og lønstigningerne egentlig er.
I andet kvartal er lønkronerne begyndt at række til mindre i takt med, at priserne er banket op. Mandag har tal fra Dansk Arbejdsgiverforening givet en indikation af præcis, hvor meget lønmodtagernes realløn har lidt. | Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
I andet kvartal er lønkronerne begyndt at række til mindre i takt med, at priserne er banket op. Mandag har tal fra Dansk Arbejdsgiverforening givet en indikation af præcis, hvor meget lønmodtagernes realløn har lidt. | Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

De fleste danske lønmodtagere har nok kunnet mærke at lønkronerne ikke rækker til det samme forbrug som tidligere på grund af prisstigninger. Mandag morgen er der kommet statistik, der beviser den følelse.

I andet kvartal var lønningerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforening (DA) 3,4 procent højere end på samme tid sidste år. Men den stigning matcher slet ikke de prisstigninger, der har været i samme periode.

Ifølge Dansk Metals cheføkonom Erik Bjørsted viser tal fra Danmarks Statistik, at priserne i samme periode steg med 7,4 procent.

Dermed er priserne altså vokset med omkring fire procentpoint mere end lønningerne.

Faldet i realløn er ifølge Erik Bjørsted samtidig også større end noget, lønmodtagerne har oplevet de seneste årtier.

”Reallønnen falder, og danskernes købekraft udhules. Det er kun sket få gange i historien,” skriver han i en analyse.

”Som om det ikke var slemt nok, så er faldet i reallønnen også meget kraftigere, end vi har set før. Alene i andet kvartal er reallønnen faldet med næsten fire procent. Et så stort fald har vi aldrig før registreret i vores data, som går tilbage til 1994.”

Realløn sat fire år tilbage

På Twitter skriver Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, at de privatansatte lønmodtageres realløn ”er sat fire år tilbage”.

Privatøkonom i Arbejdernes Erhvervsbank Brian Friis Helmer skriver i en analyse, at det næsten ikke kan undgå at påvirke husholdningerne, at der deres lønninger rækker kortere.

”Det gør pivondt og kan ikke undgå at påvirke privatforbruget hos mange danske familier,” skriver han i en analyse og peger samtidig på, at der egentlig på overfladen var grund til, at lønningerne burde stige.

”Dagens tal viser en ganske overraskende udvikling i lønningerne. Beskæftigelsen er rekordhøj, ledigheden er lav, stadig mange nye stillingsopslag og meldinger om mangel på arbejdskraft. Det giver alt sammen grobund for højere lønninger, men det stik modsatte er sket i andet kvartal, hvor lønudviklingen går tilbage i forhold til første kvartal.”

Ifølge Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen kan den mindre lønstigning og det større gab mellem løn og priser på varer måske vise sig at være meget fornuftigt.

”En mere eksplosiv stigning i lønningerne kunne tyde på, at en omfattende overophedning af arbejdsmarkedet var undervejs,” lyder hans analyse af DA’s tal.

”Det kunne lune i økonomien på kort sigt, men ville på den lidt længere bane føre til en større og mere omfattende nedtur. Derfor kan man godt hive lidt i klaphatten her til morgen, hvor det igen bliver bekræftet, at arbejdsmarkedet er bomstærkt, men altså ikke overophedet.

Tidligt fingerpeg tyder på vækst i dansk økonomi

Økonomer venter faldende købekraft frem til 2024

Lønstigninger følger ikke med priser: Du får mindre for pengene

Lønstigninger til ledere rammes af inflation

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også