PolicyWatch

FN-chef rejser til Ukraine for at tale om atomkraftværk

Denne uge rejser FN’s generalsekretær til Ukraine. Han besøger havneby og mødes med Zelenskyj og Erdogan.

Foto: Michael M. Santiago/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

FN’s generalsekretær, António Guterres, rejser denne uge til byen Lviv i Ukraine for at mødes med både Ukraines og Tyrkiets præsident.

Det oplyser FN-talsmand Stephane Dujarric ifølge nyhedsbureauet Reuters tirsdag.

Dujarric siger, at et af temaerne på mødet mellem Guterres og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, bliver situationen ved atomkraftværket Zaporizjzja.

Den ukrainske og russiske regering er kommet gensidige beskyldninger om bombardementer ved atomkraftværket, som blev overtaget af Rusland kort efter invasionens begyndelse 24. februar.

Det er dog stadig ukrainske teknikere, der driver værket.

FN’s atomenergiagentur (IAEA) har for nylig bedt om omgående adgang.

Rusland udtalte mandag, at man vil gøre ”alt”, hvad der er ”påkrævet”, for at IAEA kan få adgang. Men landet har afvist en mission, hvor inspektørerne rejser fra Kyiv til Zaporizjzja, hvilket FN ellers har foreslået. Det skriver Reuters.

Efter at have mødtes med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, torsdag vil Guterres rejse videre til havnebyen Odesa. Her skal han være fredag.

Lørdag skal Guterres besøge den tyrkiske storby Istanbul. Her er der blevet etableret et fælles center for koordineringen af eksporten af korn fra Ukraine på baggrund af en kornaftale mellem Ukraine og Rusland.

Aftalen blev indgået 22. juli - med hjælp fra FN og Tyrkiet. Den indebærer, at der er åbnet for korneksport fra udvalgte sydlige ukrainske havne.

Der er ikke tale om Guterres’ første besøg i Ukraine.

I slutningen af april besøgte han den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Her så han blandt andet byerne Butja og Irpin. I begge byer beskyldes Rusland for at have begået krigsforbrydelser, da russiske styrker indtog dem i starten af krigen.

Tre ministre skal stå skoleret om embedsmænd i minksagen

Finland skruer kraftigt ned for antallet af visa til russere

Økonomer: S-forslag om huslejeloft er omfordeling

Mere fra PolicyWatch

Ørsted tvinges til at udskyde kulstop

Regeringen beordrer Ørsted til at holde tre kul- og oliefyrede kraftværker i drift frem til 2024. Energiselskabet fastholder mål om CO2-neutralitet i 2025.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

PolicyWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier